Gao akupunktur® og akukirurgi®

Efter at have praktiseret traditionel akupunktur i en lang årrække, blev Dr. Chunwen Gao introduceret for en kirurgisk akupunkturnål, som han med succes har inkluderet i sine behandlinger. Det var tydeligt, at han kunne opnå bedre resultater med færre behandlinger, sammenlignet med konventionelle akupunkturnåle. Han brugte årevis på at perfektionere teknikken, som i dag er kendt som Gao akupunktur® og akukirurgi®. Dr. Gao er den eneste i Danmark, som tilbyder disse unikke og banebrydende behandlingsformer.

Håndkirurgi

Ved lidelser i hænderne som bl.a. kuskefingre (Dupuytrens kontraktur), seneskedehindebetændelse, springfingre eller karpaltunnelsyndrom, vil man nogen gange blive tilbudt en håndoperation. Disse operationer kræver ofte mange ugers sygemelding, hvor man i perioden, har meget lidt førlighed i den opererede hånd.

Dr. Gao har selv foretaget mange af disse operationer fra hans tid på hospitalet, og han har oplevet på tæt hold, de risici og bivirkninger der kan følge med. Han har samtidig behandlet mange patienter, som har fået tilbagefald efter håndoperationer, da der også er en naturlig begrænsning, på antallet af operationer man kan få i hænderne. Denne begrænsning er dog ikke gældende for akukirurgien®, da behandlingen er mere skånsom og minimal invasiv. Metoden har derfor også færre risici og lavere tilbagefaldsrater.

Gao akupunktur®

Gao akupunktur® er en mikrokirurgisk teknik, hvor en særlig patenteret akupunkturnål indføres i muskelvævet. Ved Gao akupunktur® anvendes der en mindre nål, som ikke kræver forudgående lokalbedøvelse. Du vil kunne mærke selve indstikket som et prik, der kan sammenlignes med at blive vaccineret, eller at få taget en blodprøve. Resten af behandlingen er ikke mere smertefuld end ved almindelig akupunktur, men den kirurgiske akupunkturnål bliver dog brugt mere aktivt end de traditionelle passive nåle. Metoden kan anvendes til at behandle samme symptomer som ved konventionel akupunktur. Man behøver blot færre behandlinger, før man mærker en effekt. Behandlinger som anvender Gao akupunktur®: 

  • Iskias (lumbal rodaffektion)

Gao akukirurgi®

Størrelsen af de kirurgiske nåle kan variere og vi kalder det derfor for et 'akukirurgisk' indgreb, hvis behandlingen kræver forudgående lokalbedøvelse. Deraf navnet Gao akukirurgi®. Ved alle behandlinger med akukirurgi® bliver der lagt en forudgående lokalbedøvelse, som minimerer blødning og smerte under selve indgrebet. Behandlinger som anvender Gao akukirurgi®:

  • Kuskefingre (dupuytrens kontraktur)**
  • Springfinger**
  • Karpaltunnelsyndrom**
  • Seneskedehindebetændelse (de quervain)* 
  • Hælspore (plantar fasciitis)*
  • Tennis- og golfalbue*

Det kan være en god idé at tage smertestillende medicin det første døgn efter behandlingen. På 2. døgn aftager smerterne og efter 3. døgn, har man ikke længere behov for smertestillende. Man skal passe på med at overbelaste behandlingsområdet de første 3 uger efter behandlingen. Umiddelbart efter indgrebet kan man fortsætte almindelige dagligdags gøremål såsom skrivebordsarbejde, indkøb, bilkørsel og deslige. 

De akukirurgiske behandlinger er bevist så effektive, at vi yder 3 års behandlingsgaranti. Hvis der skulle opstå tilbagefald inden for de 3 år fra behandlingsdatoen, er den første opfølgende behandling på vores regning.

*Ved disse behandlinger gives der afslutningsvis en blokade, som mindsker betændelse og hævelse.

**Vi yder 3 års behandlingsgaranti for disse symptomer. Garantien stilles kun for patienter, der ikke tidligere er blevet behandlet/opereret andetsteds.

Behandling af kuskefinger (dupuytrens kontraktur) med Gao akukirurgi®:

Dr. Chunwen Gao, M.D., Ph.D.

Har du spørgsmål?