Stressbehandling
Et stresset sind = En stresset krop
Stress og angst hænger ofte sammen, selvom der ligger forskellige følelser bag. Begge sindstilstande aktiverer en stressrespons i kroppen, som kan udløse mange af de samme symptomer.
Når det begynder at blive svært at slappe af, fordi tankerne kører rundt, hjertet banker, hovedet dunker og kroppen føles drænet for energi, så er det tegn på at stoppe op og tage kroppens signaler alvorligt. Følelser der stresser kroppen, og som ikke bliver taget alvorligt, vil ofte få alvorlige konsekvenser. Står det på over en længere periode, kan det manifestere sig som kroniske symptomer. Det kan være i form af f. eks. hovedpine/migræne, kvalme, fordøjelsesproblemer, overfladisk vejrtrækning, søvnløshed, kroniske spændinger, smerter, manglende overskud etc. Mere alvorlige symptomer kan vise sig som hårtab, forhøjet blodtryk, hjerteanfald, funktionelle sygdomme mm.
Stress kan i nogle tilfælde være gavnlig, og i situationer som kræver skærpet fokus som f.eks. eksamener og lignende, er kortvarig stress helt normalt. Længerevarende stress kan derimod føre til angst og depression.
Hvordan hjælper behandlingerne?
Om man tror på energier eller ej, så oplever vi alle energiudveksling i én eller anden grad igennem et liv. I børneårene oplever de fleste at komme til skade, men man husker også, hvordan et enkelt pust eller kram fra en voksen kan føles som en øjeblikkelig lindring. Mange oplever samtidig hvordan dårlig stemning kan spredes, og hvordan et smil eller latter kan smitte. Alt sammen kan defineres som energier, der konstant befinder sig i og omkring os. Det er disse energier som også bruges i behandlingen, der foregår i en afslappende og beroligende atmosfære.
Det er vigtigt at huske på, at stress ikke er en sygdom men en belastningstilstand, som kan være både fysisk og psykisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever at have. Stress er altså en ubalance, som, hvis det står på i længere tid, kan medføre sygdomme.
Kombinationsbehandling
En vigtig del af stressbehandlingen er at identificere kilden til stress, indsætte så tidligt som muligt, stressforebygge og ikke mindst symptombehandle. Undervejs i behandlingen fokuseres der på disse aspekter og der kan suppleres med fokus på vejrtræknings – og meditationsøvelser hvis det ønskes.
Akupunkturbehandlingen er et effektivt redskab til at afspænde kroppen, og det har samtidig en beroligende effekt på nervesystemet. Nålene er med til at genskabe balancen mellem krop og sind og giver ro i kroppen.
Behandlingerne vil være holistiske kombinationsbehandlinger med anvendelse af forskellige teknikker, herunder: akupunktur, samtale/coaching, kropsterapi, cupping, anbefalinger i forhold til kost og livsstil samt øreakupunktur.
Det kan være svært at vurdere, hvor mange behandlinger man behøver, hvis man ikke har kendskab til akupunktur på forhånd. Derfor tilbyder vi behandlingsforløb med en prismæssig besparelse, så man slipper for at forholde sig til frekvensen af behandlingerne, men i stedet kan koncentrere sig helhjertet om processen. Man kan også vælge at afregne efter hver behandling til normal behandlingspris.
Ligesom ved andre behandlinger for stress, vil et behandlingsforløb ikke nødvendigvis føre til et liv uden stresssymptomer. Stress skyldes ofte belastning som har ført til ubalancer i din krop. Sådanne ubalancer er ofte opstået over en længere periode og jo længere tid de har været undervejs, jo længere tid vil det også tage at rette op på.
Pakke 1 - Stressbehandling (basis)
Til dig som har milde symptomer på stress og/eller angst og ønsker at skabe mere balance i hverdagen og opnå mere ro og nærvær.
Varighed: 50 min. / behandling
Pris: 2.700 kr. (540kr./behandling)
Anbefalet behandlingsforløb: 5 behandlinger over 5 uger
Pakke 2 - Stressbehandling (udvidet)
Til dig som har symptomer på stress og/eller angst og ønsker et mere dybdegående forløb. Du har måske alvorligere symptomer og ønsker også at fokusere på at undgå tilbagefald samt vedligeholde nye goder vaner.
Varighed: 50 min. / behandling
Pris: 5.300 kr. (530 kr./behandling)
Anbefalet behandlingsforløb: 10 behandlinger over 3 måneder
Behandlingstilgangen er holistisk og der lægges vægt på at gennemgå det hele menneske i udrednings- og behandlingsforløbet. Ingen er ens og vi har alle forskellige forudsætninger for at være i livet.
Rikke Lundquist, akupunktør og sygeplejerske
Et typisk behandlingsforløb:
1. Indledende samtale omkring motivation for behandlingen og eventuelle fysiske og psykiske problemstillinger.
2. Behandlingsplan kortlægges og første behandling igangsættes efter endt samtale.
3. Frekvensen af behandlingerne tilrettelægges individuelt.
4. Ønsker du at fortsætte behandlingerne, er det altid muligt at opgradere til næste behandlingspakke. Differencen vil blive modregnet.
Rikke Lundquist,
akupunktør, sygeplejerske og stressambassadør