Samarbejde for akupunktører
Bliv WE Partner
Et WE Partnerskab
Drømmer du om din egen klinik – eller vil du behandle på deltid?
Et WE Partnerskab er en oplagt mulighed for at udvikle dine kompetencer og samtidig være en del af et fællesskab, hvor du kan sparre og dele erfaringer med kollegaer på tværs af kommunegrænser.
Vi samarbejder med akupunktører, der er uddannet fra Danmarks Akupunkturuddannelse – også dem, der allerede har egen klinik. Uanset om du vil behandle i vores lokaler eller drive din egen klinik under WE Clinic-navnet, får du et forspring med systemer, markedsføring og faglig sparring på plads fra dag ét.
Akupunktur er en flere tusind år gammel behandlingsform, anerkendt af WHO til en lang række lidelser. Alligevel har den endnu ikke vundet bredt indpas. Vi tror på, at et professionelt fællesskab kan være med til at gøre akupunktur til et mere oplagt behandlingsvalg for flere.
Fordele ved et partnerskab
Som WE Partner starter du ikke fra bunden. Du træder ind i et etableret brand med systemer, kunder og et fagligt netværk allerede på plads.
— 01
Brandgenkendelse
Det kan være svært for klienter at vælge blandt de mange behandlingstilbud på markedet. En klinik med flere lokationer og behandlere udstråler professionalisme og øger troværdigheden hos potentielle klienter. Du starter i et fællesskab med mange positive klientudtalelser online.
— 02
Fælles markedsføring
Markedsføring er både omfattende og tidskrævende – og noget de fleste behandlere gerne ser sig fri for. WE Clinic har allerede en etableret og velbesøgt hjemmeside med tilknyttet mailingliste. Et fælles navn giver mulighed for fælles kampagner, der øger effektiviteten.
— 03
Kundeservice & systemer
Du bliver oprettet i vores bookingsystem med journalføring. Vi har et fælles hovednummer og e-mail, der sikrer en strømlinet kundebetjening – og du får dit eget undernummer og e-mail, hvis du starter op i en ny by. Vi tilbyder direkte afregning med forsikringer samt indberetning til danmark.
— 04
Sparring & videreuddannelse
Alle WE Partnere inviteres ind i vores lukkede gruppe, hvor viden, erfaringer og problemstillinger deles – så vi kan løfte hinanden i fællesskab. Vi holder os opdateret på videreuddannelser, afholder partnermøder jævnligt og tilbyder partnerrabat i WE Shop.
To måder at være partner på
Samarbejdet tilrettelægges efter dine ønsker og behov – uanset om du vil behandle i vores lokaler eller prøve kræfter med din egen klinik.
— Model 1
Behandler i WE Clinics lokaler
Behandling på deltid eller fuldtid i vores egne lokaler i Risskov eller Valby – eller i selvvalgte lokaler andetsteds.
- Bookingsystem med journalføring
- Fakturering
- Hjemmeside
- Markedsføring (Google Ads, Instagram/Facebook, nyhedsbreve)
- Partneraftaler
- Nåle, engangslagner og andet udstyr til klinikbrug
- Partnerrabat i WE Shop
- Hovedmail og -nummer
- Telefonisk bookingassistance, kundedialog og opfølgning
Vælg mellem et ansættelsesforhold eller månedlig fakturering af behandlinger (kræver CVR-nummer).
— Model 2
Behandler i egen WE Partner-klinik
Behandling på deltid eller fuldtid i dine egne lokaler – med WE Clinic brandet og systemerne i ryggen.
- Bookingsystem med journalføring
- Fakturering
- Hjemmeside
- Markedsføring (Google Ads, Instagram/Facebook, nyhedsbreve)
- Partneraftaler
- Partnerrabat i WE Shop (nåle m.m.)
- Oprettelse af partnermail og omstillingsnummer
- Print af visitkort, postkort, folie, skilte m.m.
Du afholder selv administrations-, markedsførings- og lejeomkostninger og faktureres månedligt (kræver CVR-nummer).
Krav til behandleren
Faglighed og tryghed i centrum
Det er altafgørende, at vores klienter kan føle sig trygge hos os. Derfor skal du som behandler have gennemført en akupunkturuddannelse, der giver adgang til RAB-godkendelse – hvilket også inkluderer 300 timers undervisning i anatomi, fysiologi og patologi.
Er du ikke allerede Registreret Alternativ Behandler (RAB), er dette et krav for at kunne indgå i et WE Partnerskab. Har du samtidig en sundhedsfaglig uddannelse eller anden uddannelse inden for alternativ behandling, betragtes det udelukkende som et plus.
Det er vigtigt for os, at vi kan stå inde for behandlerens faglige såvel som menneskelige kompetencer.
Ofte stillede spørgsmål
Godt at vide om
et WE Partnerskab
Hvem kan blive WE Partner?
Du skal have gennemført en akupunkturuddannelse, der giver adgang til RAB-godkendelse, herunder 300 timers undervisning i anatomi, fysiologi og patologi. Er du ikke allerede Registreret Alternativ Behandler (RAB), er dette et krav. En sundhedsfaglig baggrund eller anden uddannelse inden for alternativ behandling betragtes som et plus.
Kan jeg blive WE Partner, hvis jeg allerede har egen klinik?
Ja. Med Model 2 driver du behandling i dine egne lokaler og får adgang til bookingsystem, hjemmeside, markedsføring, partneraftaler og partnerrabat i WE Shop. Du afholder selv administrations-, markedsførings- og lejeomkostninger og faktureres månedligt. Det kræver et CVR-nummer.
Hvad tilbyder WE Clinic sine partnere?
Blandt andet bookingsystem med journalføring, fakturering, en etableret hjemmeside, fælles markedsføring via Google Ads, Instagram, Facebook og nyhedsbreve, partneraftaler, direkte afregning med forsikringer og indberetning til Sygeforsikringen danmark, fælles hovednummer og e-mail samt et lukket fagligt fællesskab med sparring og videreuddannelse.
Hvordan kommer jeg i gang?
Ring til os eller udfyld formularen nedenfor. Så ringer vi dig op til en uforpligtende snak om, hvilken samarbejdsmodel der passer bedst til dig og dine ønsker.
Ansøg om WE Partnerskab
Vil du behandle i vores lokaler, eller har du lyst til at prøve kræfter med din egen klinik – hvor du starter med et forspring? Ring eller udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne. Vi ser frem til at høre fra dig.