Betingelser
Behandlingsgaranti
Ved udvalgte akukirurgiske behandlinger tilbyder vi en 3-årig tilbagefaldsgaranti. På denne side kan du læse, hvad garantien dækker, og hvilke betingelser der gælder.
Hvad dækker garantien?
Oplever du tilbagefald inden for 3 år, betaler vi den opfølgende behandling.
Hos WE Clinic tilbyder vi en 3-årig tilbagefaldsgaranti ved akukirurgisk behandling af fire diagnoser. Garantien betyder, at hvis symptomerne vender tilbage inden for 3 år fra behandlingsdatoen, er den første opfølgende behandling på vores regning.
Garantien er en serviceydelse, vi tilbyder som en del af behandlingsaftalen. Den er ikke et løfte om et bestemt behandlingsresultat – behandlingsforløb og resultater er individuelle og afhænger blandt andet af diagnosen, dens omfang og din situation i øvrigt.
Garantien forudsætter, at de betingelser, der fremgår længere nede på denne side, er opfyldt. Dine ufravigelige rettigheder efter lovgivningen berøres ikke af garantien – den er et supplement hertil. Er du i tvivl om, hvorvidt din behandling er omfattet, er du altid velkommen til at kontakte os, inden du booker.
Omfattede diagnoser
Tilbagefaldsgarantien gælder ved akukirurgisk behandling af følgende fire diagnoser – forudsat at betingelserne nedenfor er opfyldt.
Kuskefinger (Dupuytrens kontraktur)
Bemærk, at der gælder særlige undtagelser ved kuskefingre – se afsnittet nedenfor. Læs om behandlingen →
Springfinger
Omfattet af den 3-årige tilbagefaldsgaranti på de generelle betingelser.
Seneskedehindebetændelse
Omfattet af den 3-årige tilbagefaldsgaranti på de generelle betingelser.
Karpaltunnelsyndrom
Omfattet af den 3-årige tilbagefaldsgaranti på de generelle betingelser.
Betingelser
Garantiperioden
Garantien gælder i 3 år regnet fra datoen for den oprindelige behandling. Henvendelser om tilbagefald skal ske inden for denne periode.
Hvad garantien omfatter
Ved tilbagefald af den behandlede diagnose inden for garantiperioden afholder WE Clinic udgiften til den første opfølgende behandling. Garantien omfatter ikke efterfølgende behandlinger, behandling af andre diagnoser eller behandling af andre fingre eller områder end det oprindeligt behandlede.
Ingen tidligere behandling andetsteds
Garantien stilles kun for klienter, der ikke tidligere har modtaget behandling for de pågældende symptomer hos anden behandler eller på hospital. Har du tidligere fået behandling – for eksempel operation eller blokade – bedes du oplyse os om det, inden behandlingen påbegyndes.
Oplysningspligt
Garantien forudsætter, at de oplysninger, du giver os om din diagnose, tidligere behandlinger og helbred i øvrigt, er korrekte og fyldestgørende.
Undtagelser ved kuskefingre
Ved kuskefingre gælder garantien ikke i de tilfælde, der er beskrevet i afsnittet nedenfor.
Dine rettigheder efter lovgivningen
Behandlingsgarantien er et supplement til de rettigheder, du har som forbruger. Dine ufravigelige rettigheder efter lovgivningen berøres ikke af garantien – du har altså de samme rettigheder, som du ellers ville have, uanset garantien.
Spørgsmål til garantien
Er du i tvivl om, hvorvidt din behandling er omfattet, er du velkommen til at kontakte os, inden du booker tid. Du kan altid få garantibetingelserne udleveret skriftligt.
Undtagelser
Særligt ved behandling
af kuskefingre
Ved kuskefingre (Dupuytrens kontraktur) afhænger behandlingen af, hvor og hvor kraftigt fingeren bøjer. I to tilfælde er behandlingen mere omfattende, og her tilbyder vi ikke tilbagefaldsgaranti:
Hvis bøjningen på fingeren er 90 grader eller derover, eller hvis bøjningen sidder i håndens mellemled (PIP) eller yderled (DIP). I disse tilfælde er proceduren vanskeligere og mere tidskrævende, og der er større risici forbundet med den.
I disse tilfælde opkræves desuden et tillæg. Tillægget fremgår af Priser og betaling.
Er du i tvivl om, hvor bøjningen sidder, eller om din finger bøjer mere end 90 grader, er du velkommen til at sende os et billede på info@weclinic.dk, så vurderer vi det sammen med dig inden behandlingen.
Spørgsmål til
garantien?
Er du i tvivl om, hvorvidt din behandling er omfattet af garantien, så kontakt os for en uforpligtende snak, inden du booker tid.
Behandlingsgarantien er en serviceydelse, WE Clinic tilbyder som en del af behandlingsaftalen, og udgør ikke et løfte om et bestemt behandlingsresultat. Behandlingsforløb og resultater er individuelle. Garantien er et supplement til dine rettigheder som forbruger – dine ufravigelige rettigheder efter lovgivningen berøres ikke af garantien. Indholdet på denne side er generel information og erstatter ikke individuel lægefaglig rådgivning.